Hvad er E-mærket?
Du kender måske det lille e-mærke fra diverse webshop. Bag mærket står E-handelsfonden, som er en non-profit organisation som følgende organisationer står bag: Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, DI, FDIH, HK, Dansk IT og Finansrådet. Derudover er fonden støttet af videnskabsministeriet.
E-handelsfonden fortæller selv følgende på deres hjemmeside: ‘e-mærket er et kvalitetsstempel, der viser forbrugeren, at din netbutik overholder alle lovgivningskrav samt en række krav om etisk adfærd på nettet’.
Først og fremmest handler e-mærket om, at du som webshopejer kan vise de besøgende og potentielle kunder at du er godkendt her. Tanken er, at det skal skabe mere tillid til webshoppen.
E-mærket koster både et ansøgningsgebyr på mellem 1.800 og 7.500 DKK og derefter mellem 4.500 og 14.500 DKK om året. Den mindste pris, er for iværksættere, der maksimum har været i gang i to år. Den højeste pris er for virksomheder med over 250 ansatte.
Værdien af E-mærket er meget diskuteret. Som andre tillidsskabere, fx www.trustpilot, kan man i hvert fald konkludere, at det ikke er nødvendigt, for at skabe en god e-butik.
Kritikken af E-mærket har blandt andet gået på, at E-handelsfonden har et gammeldags syn og nogle underlige krav til de tilknyttede webshops. Thomas Folmann fra Surftown(som der kommer et interview med i næste uge) har været offentlig ude med en kritik af E-handelsfonden. Kritikken blev først nævnt på Amino, hvorefter Politiken opsnappede den. Søgemaskineeksperten Mikkel DeMib har også et indlæg om netop den sag på hans blog.
Om E-mærket er noget for din webshop, kommer helt an på hvilke kunder og produkter du har. Som tommelfingerregel, kan man sige, at det ikke er nødvendigt. Større webshops, der målretter sig et ældre publikum kan bruge det, som et led i at skabe mere tillid til e-handel.
Tags: værdien af e-mærket
Hej! Skriv en kommentar her..